Optakt: Watford – Arsenal (PL)

Diskussion om Arsenals kampe. Herunder optakter, debat før kampen, M.O.M afsteminger og Post-match debat. Debat mens kampene foregår sker i 'Live Kampe'.

Moderator: admin

Locked
User avatar
Gabe
Site Moderator
Posts: 3401
Joined: 2. Jul. 2011 18:38
Location: Århus

Optakt: Watford – Arsenal (PL)

Post by Gabe » 15. Apr. 2019 17:24

Taget fra Arsenal DK :mrgreen:

For at holde sig inde i kampen om top fire i Premier League er Arsenal pisket til sejr, når de mandag tørner sammen med FA Cup-finalisterne Watford på Vicarage Road.

Intet andet end tre point gælder. Så kort og kontant kan det siges, når det gælder Arsenals udebanekamp mod Watford mandag. Efter at have jokket godt og grundigt i spinaten i sidste weekend mod Everton på udebane, skal Arsenal finde det samme gear frem, som de havde torsdag mod Napoli.

Watford er nemlig på ingen måde en let modstander. Da de i september gæstede Emirates Stadium var de decideret uheldige med ikke at tage et point med fra opgøret. Generelt har Elton Johns klub også været ganske stabile i denne Premier League-sæson, hvor de sammen med Wolverhampton har været en positiv overraskelse. Netop Wolverhampton led et smertefuldt nederlag til Watford i FA Cup-semifinalen, og med lidt held og dygtighed kan Watford spille sig i Europa League i næste sæson, hvis de vinder over Manchester City i FA Cup-finalen i slutningen af maj.

Arsenal vil dog nødigst dele samme europæisk turnering som Watford, da The Gunners benhårdt arbejder mod en plads i Champions League i næste sæson.

Med Chelseas nederlag til Liverpool søndag kan Arsenal med en sejr over The Hornets spille sig op på fjerdepladsen i Premier League, hvilket vil være et stort boost med kun en måned tilbage af sæsonen.

En leder er tilbage

Arsenal kan til opgøret igen have glæde af midtbanespiller Granit Xhaka, der efter en skade i en landskamp mod Danmark, har måtte holde pause i de sidste to uger. Schweizeren kommer til at være et glædeligt gensyn på Arsenals midtbane, der i sidste uge mod Everton blev spillet tynde fra ende til anden. Ligeledes kan Lucas Torreira gøre comeback i Premier League efter at have måtte sidde ude grundet karantæne. Uruguayaneren løb solen sort i midtugen mod Napoli, og var utroligt nærgående i alt, hvad han foretog sig.

Netop midtbanen er en af Watfords allestærkeste områder med spillere som Abdoulaye Doucouré, Roberto Pereyra og Will Hughes.

Arsenal kan derfor på ingen måde hvile på laurbæerne, når de tager den korte tur til Vicarage Road, hvor de i sidste sæson smed en 1-0-føring på gulvet ved at tabe 2-1 i de døende minutter.

Kampen fløjtes i gang kl. 21 og kan ses på TV3 Max.

User avatar
Gabe
Site Moderator
Posts: 3401
Joined: 2. Jul. 2011 18:38
Location: Århus

Re: OPTAKT: WATFORD – ARSENAL (PL)

Post by Gabe » 15. Apr. 2019 18:33

Whoscored spår os til at tabe 2-1. Hvad tænker i om kampens udfald og opstilling?
Skal vi igen forsøge med alle vores 3 offensive stjerner? :idea:

peterdebel
Normal Bruger
Posts: 7841
Joined: 10. Jan. 2015 20:12

Re: OPTAKT: WATFORD – ARSENAL (PL)

Post by peterdebel » 15. Apr. 2019 22:42

Fint mål af Aubameyang som bliver ved med at tro på det.

https://m.youtube.com/watch?v=-KqCUpVL7Vw
....Altid noget at brokke sig over når der postes.

Locked