Optakt: West Ham – Arsenal

Diskussion om Arsenals kampe. Herunder optakter, debat før kampen, M.O.M afsteminger og Post-match debat. Debat mens kampene foregår sker i 'Live Kampe'.

Moderator: admin

Locked
MichaelBo
Normal Bruger
Posts: 245
Joined: 28. Jul. 2006 6:48
Location: Østjylland

Optakt: West Ham – Arsenal

Post by MichaelBo » 12. Jan. 2019 8:28

Efter en weekend med FA Cup kampe vender Premier League igen tilbage. Arsenal skal en lille tur østpå til London Stadium, hvor de skal møde lokalrivalerne West Ham.
Af Malthe Graungaard Bech

Efter en stensikker FA Cup sejr over Blackpool, hvor mange unge spillere fik spilletid, vender Premier League igen tilbage. Den lille pause fra Premier League har været yderst gavnlig for den skadesplagede Arsenal trup. Hele seks spillere er vendt tilbage til fuld træning siden mødet mod Fulham. Hector Bellerin, Laurent Koscielny, Dinos Mavropanos, Shkodran Mustafi, Nacho Monreal og Mesut Özil er alle blevet deres skader kvit, hvilket kan vise sig at blive et kæmpe boost forud det kommende kampprogram. Specielt de defensive kræfter er tiltrængt, da vores seneste clean sheet i Premier League var helt tilbage i starten af december mod Huddersfield.

Seneste opgør mellem London klubberne var i starten af sæsonen hvor Arsenal fik en 3-1 sejr, efter ellers at være kommet bagud efter 25 minutters spil. Et selvmål, samt mål af Monreal og Welbeck muliggjorde comebacket for Arsenal mandskabet, som dermed fik deres første sejr i sæsonen på givende tidspunkt, efter nederlag de første to runder. West Ham havde på daværende tidspunkt heller ikke tilegnet sig nogle point, men har siden spillet sig op på en 10’ende plads i tabellen. West Ham besidder en yderst kompetent spillertrup, som blandet andet inkluderer Felipe Anderson og Marko Arnautovic.

Kampen mod West Ham er ekstremt vigtigt, hvis vi skal bibeholde vores håb om en top-4 placering og dermed Champions League fodbold i næste sæson. Arsenals 5 sidste Premier League kampe har budt på 2 sejre, 2 nederlag og 1 uafgjort. Vi er nødt til at blive mere stabile i vores pointhøst, og der kan kampen mod West Ham forhåbentligt fungere som startskuddet. West Ham har ligesom Arsenal vundet 2 af deres sidste 5 Premier League kampe. Det tyder altså på, at det bliver en tæt kamp, hvor Arsenal dog må betegnes som favoritter.

Kigger man på odds for kampen giver Bet 365 indsatsen 2 gange igen på en sejr til Arsenal.

Samir Nasri tilbage i Premier League
Kampen er blevet tilsat et ekstra tvist, da den tidligere Arsenalspiller, Samir Nasri, i starten af januar underskrev en kontrakt for ’The Hammers’. Franskmanden som skiftede til Manchester City fra Arsenal i 2011, er meget forhadt blandt Arsenal fansene og man kan derfor forvente en noget fjendtlig stemning fra de tilrejsende Arsenal fans, hvis franskmanden skulle få spilletid.

Kampen spilles lørdag den 12. januar kl 13:30 og bliver vist på TV3 MAX. God kamp!

Det ovenstående er fra forsiden på vores hjemmeside, så det er ikke mig, der har lavet den. Stor ros til redaktionen for den gode start på det nye år med nyheder på hjemmesiden..

Jeg kunne forestille mig følgende opstilling:

Leno

Bellerin Sokratis Koscielny Kola

Xhaka Torreira Ramsey

Auba Laca Iwobi

Håber på en sejr - måske 2-1 til os..

Locked